Personlig Ro Retreat

DKK3,700.00 DKK3,300.00

Produktbeskrivelse:

 

PERSONLIG RO RETREAT ‘18

 

Er det tid til DIG? Tid til egen-omsorg og velvære? Eller trænger du til at trække dig fra hverdagen, som til tider kan virke travl og trommerum-agtig?

 

Hvad:

2 ½ dags yoga retreat i skønne omgivelser.

 

Gennem en yoga praksis, åndedrætsteknikker, meditation og alene/stille-tid kan du nulstille din krop og dit sind. Derefter kan du langsomt genopbygge, helt ned på celleplan, små vaner der ændre dig i det store hele. Tinna Maria vil guide dig trygt gennem afvekslende yogastillinger, vejrtrækningsøvelser og meditationspraksis, samt give dig hendes bedste fif til at vende hverdags-stress til hverdags-energi, -nydelse, -balance og -ro.

 

Yoga, meditation og åndedrætsøvelser vil være blidt og nænsomt, samt virke restituerende på både din krop og dit sind. Der vil være puder, tæpper, yoga-blokke og -bælter og måtter til at gøre din yoga – og meditationsoplevelse så behagelig som muligt. Ved at blive støttet og guidet kan kroppen slippe stress og træthed. Udover morgen solhilsen – der vil blive praktiseret i en blid udgave – vil der også (udover støtten i mange af stillingerne) blive prioriteret tid i stillingerne, pauser imellem stillingerne og så vil vi have et stort fokus på åndedrættet.

 

“I stilhed findes alle svar” – og netop denne weekend vil der også være fokus på stilletid.

 

Hvor:

Danakilde ved Rørbæk Sø.

 

Hvornår:

Fredag den 26. oktober – søndag den 28. oktober 2018

(weekenden hvor vi går fra sommertid til vintertid = 1 time ekstra at sove i mellem lørdag og søndag).

Vi mødes fredag klokken 17.00 og krammer farvel søndag klokken 15.00

 

Hvordan:

Lørdag (og delvis fredag og søndag) vil se nogenlunde sådan her ud:

Kl. 7-8 morgen praksis (udrensnings ritual, solhilsen og meditation)

Kl. 8-8.30 badetid

Kl. 8.30-9.30 morgenmad og efterfølgende alenetid

Kl. 9.30-11 vandretur til søen

Kl. 11-12.30 Personlig Ro Yoga praksis

Kl. 13.00-15.00 frokost og efterfølgende alene/stille-tid

Kl. 15.00-16.00 eftermiddags snack og te tid

Kl. 16.00-17.30 Personlig Ro Yoga Praksis

Kl. 18.00-20.00 aftensmad og efterfølgende alenetid

Kl. 20.00-21.30 Aften meditation og te udendørs med bål (hvis vejret er til det) eller yoga/meditations praksis i salen.

Kl. 22.00 Go’nat

 

Hvorfor:

Når pligterne fylder mere end nydelse og følelsen af velvære, stresser det ikke kun dit sind, men påvirker hele din krop. Måske sover du dårligt eller din fordøjelse er ude af balance? Råber du af dine børn eller kommunikere du dårligt med ægtefællen eller kollegaer?

Så er det måske tid til at få stoppet op, mærket efter og starte nogle nye vaner der gavner dig, så du får mere overskud til at være der for dig selv og dermed også for andre.

Forkæl dig selv med dette yoga retreat med Tinna Maria på Danakilde ved Rørbæk sø.

En weekend hvor du vil blive guidet gennem både, blid Hatha Yoga og Personlig Ro yoga, der begge, på hver sin måde, af-stresser din krop og giver dig ny energi.

Du vil få metoder/teknikker til at koble fra, ikke mindst på retreatet, men også til at bruge i din hverdag efterfølgende.

Kort sagt vil du blive guidet til at komme fra dit hoved og ned i kroppen – ja helt ind i hjertet.

 

Hvem:

Retreatet henvender sig til alle fra 15 år og opefter. Til dem der har interesse og lyst til at prioriteret tid og nærvær til sig selv. Det er dog vigtigt at du er indstillet på perioder med stilletid, og har lysten til at vende opmærksomheden indad.

Pris:

3700,- (prisen starter på 3000,- i Marts og stiger så 100,- hver d. 1.) inkl.:

Fuld forplejning.

Lækker hjemmelavet økologisk mad (særlige ønsker tages hensyn til).

Te og snacks i løbet af dagen og lækkerier om eftermiddagen.

Indlogering på dobbeltværelse – tillæg på 800,- hvis du ønsker et enkeltværelse.

Mulighed for afdragsordning.

Tilmelding er bindende og der gives ikke penge retur ved afbud – pladsen kan dog gives til en anden.

Underviseren:

Tinna Maria er uddannet yogalærer ved YogaInsideOut i Silkeborg,

meditationsinstruktør ved Henning Daverne, coach ved JP Sears samt mentor ved Ninka-Bernadette Mauritson. Hun ejer et yoga studie i Give, hvor hun og andre dygtige undervisere køre faste hold ugen igennem. Tinna Marias største glæde er at hjælpe andre til at finde ind til kernen af sig selv og derved opnå større indre ro og balance.

Danakilde:

Danakilde ligger ved Rørbæk sø ikke langt fra Vejle. Rebekka og Torsten har skabt et sted hvor der er plads og rum til alle. På Danakilde kan du nyde naturen, roen, indbydende fysiske lokaler, dig selv og andre, samt finde tilbage til værdier, som netop den skønne natur og fred på Danakilde bidrager med.

Rebekka vil alle dage være vores kok og lave lækker hjemmelavet økologisk mad.

 

Tidligere deltager har udtalt:

“Tak:

-For din meget behagelige stemme og måde at guide og lave yoga på. Man føler sig helt tryg, oplevede at du tog meget hensyn til ”problemer” med knæ osv..så super dejligt.

-For at vi ikke skulle have navne runde og fortælle om os selv. Det var rigtig dejligt at man ikke skal ”stemples” på alder og job.

-For stedet du har valgt. Det var et magisk sted

-For din rolige og behagelige, åbne måde at være tilstede på.

-For LÆKKERT mad

-For engle og affirmationskort rundkreds <3

Knus C”

 

 

Kærligst Tinna Maria

Tinna Maria 2

Levering: Løbende